Om mig


Dette er en hjemmeside om en person hvor ordene "jeg er ikke som de andre jeg er noget for mig selv" ville ramme plet.

Det er lille mig:
Preben
 
Jeg så dagens lys i 1956, har gået 7 år i den stråtækte og et år på ungdomsskole, er uddannet drejer og har arbejdet som dette i en del år. Jeg har desuden solgt bøger, gryder, gulvmopper, plastikting til de danske husmødre samt rejst på markeder. I 89 og 90 læste jeg til maskintekniker på drifts- og konstruktionslinien. I dag går 1/3 af min tid med at køre rundt til de danske landmænd med dette køretøj:
 
Claas
 
Jeg presser og pakker ensilageballer for Linde Maskinstation. Se mere her

Resten af tiden bruges hjemme i mit hobbyværksted.

Mit navn er Preben Jensen og jeg vil nu føre dig ind i en del af min verden.

Først vil der være nogle billeder af de forskellige maskiner senere kommer nogle af de ting, som er blevet fremstillet gennem tiden og skulle du en dag stå med et problem du håber, jeg kan være dig behjælpelig med at løse, taler jeg dansk.